Det er ikke længe siden, der var grønt græs mellem tæerne. Morgener uden vækkeur. Dage i nattøj. Strand, sol, natur, venner, familiebesøg, oplevelser, frisk vind i håret, god mad, jord under neglene. Lyse nætter. Det er ikke længe siden, at de fleste af os holdt sommerferie, som et tiltrængt afbræk fra hverdagens rutiner. Mange sætter tempoet ned i ferien og nyder den anderledes tilværelse, der indfinder sig, når ikke man skal skynde sig af sted om morgenen, inden morgentrafikken propper vejene til. Andre skruer op for aktiviteter, hobbyer og eventyr. Fælles for mange er, at man gør noget andet, når man har ferie. Det andet er måske værd at give lidt ekstra opmærksomhed for pludselig flyver tiden, tempoet skrues op, deadlines skal overholdes og gymnastiktasken skal huskes – og mange tynges af at være tilbage i hamsterhjulet. Som en mærkelig mørk kontrast til den lyse ferie.
Det er ikke sjældent i mit arbejde, at jeg hører mennesker fortælle om, at deres symptomer på f.eks. angst og stress forsvinder, når de holder ferie. Nogle fortæller om, at deres børn slet ikke udviser samme udfordringer, som de plejer, når familien holder fri. Den slags udtalelser fanger altid min opmærksomhed.
Det er en selvfølgelighed, at vi ikke alle sammen kan holde ferie hele tiden, men jeg kan alligevel ikke lade være at blive nysgerrig på:
Hvad er dét, der er til stede i ferien, som er så godt for os, at selv svære psykiske udfordringer kan fordufte?
Er det tiden sammen? Er det nærværet med børnene? Er det cykelturene i skoven? Er det tosomheden med ens partner? Er det følelsen af ikke at skulle skynde sig? Er det glæden ved at være kreativ?
Jeg er overbevist om, at der ligger meget vigtigt viden gemt i de ferier og stunder, vi nyder allermest. De fortæller os nemlig noget om, hvad vi virkelig værdsætter og holder af. Så tænk hvis ferien og hverdagen kunne være mindre kontrastfyldte. Tænk hvis hverdagen indeholdt mere af det, der var så dejligt ved ferien. Mit gæt er, at meget ville se anderledes ud for mange mennesker, hvis der i hverdagen blev prioriteret tid til at sove i hængekøje, høre musik før en arbejdsdag eller hente ungerne tidligt for at spille spil sammen om eftermiddagen. Så kunne vi lade hamsteren om at løbe i sit hamsterhjul og i stedet lade hverdagen tage form som en velspillet symfoni. Det er ikke sikkert, at det ville være vejen til de mest effektive arbejdsdage, ej heller de største opsparinger. Det ville med stor sandsynlighed sætte begrænsninger for, hvad man kan nå på en dag. Men måske ville det alligevel være vejen til en bedre og mere meningsfuld tilværelse.
Gode tanker fra Emilie
