Jeg er uddannet psykolog ved Københavns Universitet, og jeg brænder for at hjælpe mennesker til at stå stærkere i deres eget liv. For mig er det vigtigt at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan føle dig set, hørt og forstået – uden tryghed, ingen gode forandringer.
Jeg er særligt optaget af menneskers livsfortællinger og levede erfaringer. Jeg tror på, at det bl.a. er vores livsfortællinger, der er med til at skabe vores liv og vores syn på os selv som mennesker. Jeg er desuden optaget af normer og strømninger i samfundet, og hvordan vi mennesker forholder os til disse. Jeg tror på, at alle har potentiale til at skabe positive forandringer i deres liv, og jeg brænder for at få nye sider frem i lyset hos de mennesker, jeg hjælper.
Ud over at være uddannet psykolog er jeg 32 år gammel, mor til tre og gift med en sød biolog. Jeg har valgt at starte egen praksis, da det er vigtigt for mig at have en hverdag, hvor der er god plads og tid til mit faglige virke såvel som mit familieliv.
Jeg ser meget frem til at møde dig!
Har du brug for støtte til noget, der fylder i dit liv? Kontakt mig og hør mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig. Jeg tilbyder psykologsamtaler uden ventetid med fokus på dig, din situation og dine behov. Sammen tager vi udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig, og arbejder mod mere ro, forståelse og positive forandringer.
Jeg bestræber mig på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt.
"*" indikerer påkrævede felter