Måske lærte du tidligt at aflæse stemningen i rummet, før du selv var klar over det. At tage hensyn til andres følelser, før du kunne mærke dine egne. At gøre dig lille, usynlig eller uundværlig – alt efter, hvad der bedst holdt dig i sikkerhed.
Sådan kan en svær opvækst sætte sig. Ikke nødvendigvis som konkrete minder, du tænker på hver dag, men som mønstre, kropslige reaktioner og en grundfølelse, der er fulgt med ind i voksenlivet – selv når alt udadtil ser ud til at fungere.
Kropsligt
Følelsesmæssigt og tankemæssigt
Relationelt og adfærdsmæssigt
De strategier, du udviklede som barn i en svær opvækst, f.eks. at være stille, at være stærk, at tage ansvar, at holde afstand, var sandsynligvis ikke fejl. De var måder at klare en situation på, som du ikke selv havde valgt eller kunne ændre på.
I en narrativ tilgang gives der plads til at se disse strategier for, hvad de var engang: løsninger, der engang gav mening. I stedet for at tale om dig som “skadet” eller “præget for altid”, undersøger vi f.eks. “Vagtsomheden” eller “Kontrollen” som noget, der beskyttede dig dengang – og som måske ikke længere behøver at fylde lige så meget.
Vi kigger også efter de stunder, hvor du allerede har handlet anderledes, end mønsteret ville forudsige: hvor du har sat en grænse, bedt om hjælp eller stolet på nogen. De øjeblikke er ikke tilfældige. De er tråde til en historie, du er ved at skrive videre på, som fortæller noget om dine styrker, kvaliteter og værdier.
Du behøver ikke gennemgå hver eneste detalje fra fortiden for at arbejde med, hvordan den påvirker dig nu. I terapien er fokus på at forstå de mønstre, du bærer med dig, og gradvist skabe en bredere, mere nuanceret fortælling om, hvem du er – ud over det, du var nødt til at blive som barn.
Book en indledende samtale eller kontakt mig her.
Jeg bestræber mig på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt.
"*" indikerer påkrævede felter